Allerede for omkring 5.000 år siden fandtes der liv i Havnsø-området. Adskillige fund fra haverne i Havnsø vidner om flere stenalder-bosætninger. Tiden omtales som bondestenalderen, og tiden før den, er jægersten-alderen. I følge Nationalmuseet, kan den sidste del af jægerstenalderen også kaldes fiskerstenalderen, og en nærliggende tanke er da også, at Havnsøs første primi-tive befolkning (længe før betegnelser som Haunsøe, Haunsø og til sidst Havnsø blir almindelig) selvfølgelig også har mærket magien fra havet og nok forholdsvis hurtigt har forstået, at det våde element også var en slags spisekammer, med fisk, skaldyr, vandlevende pattedyr, svømmefugle og måske endda tang, som i dag bliver høstet og forarbejdet til trendsættende fødevarer.
Fangst med spyd
Det er ikke svært at forestille sig det næsten nøgne stenaldermenneske med helt rolige skridt afsøge hav-bunden med sit spyd i jagten på torsk og fladfisk, eller nærme sig en fugl eller en sæl bag en flydende busk, igen med sit lange slanke spyd. Eller ved morgengry (ef-ter at have indtaget dagens første cafe latte – nåh nej…), at rygte sine pileflettede ruser for ål og rejer, imens andre sørger for at holde liv i ildstedet, så fangsten kan komme i kog i lerpotten sammen med lidt urter fra baghaven. Og måske har stenalderkvinden og -manden sat pris på den helt rene og friske smag og indtaget rå fisk, drysset med lidt findelt tang, strandbede, strandkar-se og strandsennep. Mange af de samme spiselige ting, som man i dag kan finde ved vores kyster under kyndig vejledning af guider.
Guldfund
Med et hop på omkring 2.500 år havner vi i broncealde-ren på grænsen til jernalderen, og fra den tid er der gjort guldfund i vandet tæt på land i Havnsø. Henholdsvis en halsring, en armring og et stykke afkortet betalingsguld. Måske udført af forfædre til den senere havnsøsmed Leo Kristiansen, hvis altså fantasien får helt frie tøjler. Vi vender tilbage til smeden, når guldfund og andet er rundet af.
Af andre betydelige fund fra oldtiden i Havnsø’s “nabo-lag” kan nævnes: Tissø Ringen, verdens største guld-fund fundet ved Tissø. Solvognen fundet i Trundholm Mose, Sjællands største guldfund (7 dele) fundet ved Jyderup.
Vikinger i Havnsø?
Hvornår stenalderfiskerne begyndte at bygge vikingeskibe på stranden ved Havnsø melder verdenshistorien intet om. Måske de blev trætte af fisk og flyttede længere ind i landet, eller der opstod stridigheder med blodige flinteøkser og de få overlevende foretrak at starte forfra et andet sted, og måske Havnsø lå øde hen i århundreder, indtil nogen igen faldt for beliggenheden ved det blanke vand.
Vikingerne, i så fald de befandt sig i farvandet ud for Havnsø, efterlod sig ikke synlige spor, så vi ved ikke, om en skægget viking med svulmende overarme sad en skumringsaften i år 888 med udsigt over Nekselø og med sit skarptslebne stålsværd anbragt på en blød græstue ved sin side. Og vi ved ikke, om denne imaginære kriger overvejede at slynge sit sværd imod en sælunge, der langsomt bugtede sig hen langs strandkanten, eller om han overvejede at lægge våbenet “på hylden” og i stedet hjælpe sin kone med at opdyrke den jordlod, han havde fået tildelt af høvdingen. Vi ved ikke, om han var stamfader til nogle af beboerne i Haunsø, da landsbyen i slutningen af 1600-tallet bestod af 9 gårde, 1 hus med jord og 7 huse uden jord.
Kanonild og byggeri
Ved århundredeskiftet fandtes et udskibningssted på kysten, og i slutningen af 1700-tallet opførtes den første mølle, en stubmølle, som senere blæste omkuld og blev erstattet af den nuværende hollandske mølle i 1822. Det tilhørende møllehus blev ved samme lejlighed om-dannet til kro. Mølleren, Niels Juel Kastrup, var samtidig ejer af kro-en og løjtnant i Landeværnet. Han rådede over et par kanoner, og da to engelske skibe under Englandskrigen forsøgte landgang i Havnsø, skød og skræmte mølleren de fremmede skibe på flugt med hjælp fra krogæster.
En anden fortælling fra den tid beretter, at egnens bøn-der gik vagt på Lyngen om natten med høtyve og leer sat på stager for, at englænderne ikke skulle gå i land. Et klogt modtræk med tanke på risikoen for at miste kvæg, der allerede dengang afgræssede Lyngen. Dagens gæ-stesejlere behøver ikke længere frygte det koldblodige forsvar af Havnsø – tværtimod.
I slutning af 1800-tallet opførtes Havnsø Skole. Bade-hotellet kom til ved siden af kroen i 1906. Samtidig påbegyndtes anlægning af havnen med moler og fær-geleje. Havnsø var i voksealderen, og senere begyndte udstykning til sommerhuse. I 1930 taltes 280 indbyggere i fiskerlejet Havnsø. Knapt 90 år senere er dette tal så godt som firedoblet.
Industri og fiskeri
I 1948 startede smeden Leo Kristiansen Haunsø Skibs Smedie. Kristiansen var tillige uddannet maskinmester og sejlede som sådan i flere år for A. P. Møller. På den tid, hvor det maritime smedeværksted startede var der mange stenfiskere, som havde brug for vedligeholdelse og reparation af deres fartøjer, og Kristiansen var spe-cialist på området.
Den dygtige smed fik også mange andre opgaver, som fx. opbygning af lucernemelsfabrikken Hecitator ved Tis-sø, tørmælksfabrikken Lidano i Kalundborg samt repara-tion af landbrugsmaskiner. Senere kom andre ejere til og virksomheden ændrede form. Fra 1987 fandt udvidelse sted med med salg af maritimt udstyr. Siden kom andre virksomheder til, blandt andet et bådværft.
Havnsøs største virksomhed, K-Salat, nu ejet af Stryhns A/S, som er ejet af Norske Agra, blev grundlagt i 1937 som Københavns Salatfabrik, og som ved etablering i Havnsø overtog Carl Fiskekonserves – en anden landskendt fødevareproducent.
Tangfiskeri er ikke kun for vikinger, sushirestauranter og moderne fødevareentusiaster. I Havnsø oprettedes i 1954 en afdeling af virksomheden Litex til bearbejdning af tang; vaskning, tørring og sortering, hvorefter tangen blev transporteret til fabrikken i Brøndby, hvor der blandt andet blev udtrukket stivelse til brug i husholdningen.
Fra 1906 oplevede fiskeriet i Havnsø en positiv udvik-ling. Med stiftelsen af Havnsø Fiskeriforening tog tingene fart, med anlæg af en rigtig havn (til afløsning af de mindre anløbsbroer) og indkøb af motorbåde og bedre fangstredskaber. Fiskeriet var varieret med fangst af skrubber, ising, sild, ål, hornfisk og makrel. Fra 1987 ændrede forholdene for fiskerne sig drastisk med tilde-ling af fiskevand, fangstkvoter og handelsaftaler.
Gammelt forgår og nyt opstår
Foruden fiskeri og industri var landbrug en vigtig indtægtskilde op gennem 1900-tallet, og i dag er der ikke meget, der er som ”i de gode gamle dage”. Den stolte fiskerflåde og meget andet er forsvundet som et led i den stadige udvikling. Ændringer er et livsvilkår, og på kanten af fortiden opstår nye initiativer – livet fortsætter i Havnsø.
Nogle af stenalderfiskerne er måske stedt til hvile i langdyssen på Vesterlyng, og måske de efterladte sjæle befinder sig svævende i himmelrummet og undrer sig over den overvældende udvikling der har fundet sted siden flinteøkser og pilespidser var high tech. Og vikin-gen, der fornøjede sig med udsigten til Nekselø, drog måske på udflugt mod Tissø, og efter lidt for meget mjød forsvandt han i Åmosen, hvor han blev mumificeret og stadig venter på at blive fundet. Hvem ved?
Inspirationen til denne artikel er blandt andet
fundet i Bjergsted Arkiv.