Bestyrelsesmøde nummer 14 – den 25. februar klokken 17.30 i Væksthuset
Til stede:
Lars Gjevnøe Nielsen (formand)
Nini Zeij (Næstformand)
Per Tejlgaard
Bo Brønnum
Kasper Fiirgaard
Dorte Crone Jensen (suppleant)
Benjamin Rud Elberth (sekretær)
Nanna Nielsen (Kasserer)
Referent: Benjamin Rud Elberth
Dagsorden:
- Budgetopfølgning
- Krav til Søren?
- Orientering om møde med Havnefoged og lokalråd
- Orientering om afslutning på Væksthus og leje af lagerplads
- Orientering møde med Lokalrådet og endelig aftale
- Orientering om møde med Havnsø Bryghus og videre vej
- Opfølgning på møde med gusmestre, herunder reglement og samarbejde
- Projekt ”Folk snyder” – Opfølgning på kontrol
- Havblik drift og udvikling faciliteter
- Gus – events og status
- Forberedelse ordinær generalforsamling april og kommende regnskab og budget – vi skal have forberedt indkaldelse
- Evt.
Punkt 1 – Budgetopfølgning
Per redegjorde for vores pengetilstand. Nanna har bogført alt omkring 2025. Vi har fået en saldobalance og sendt til revisor. Revisor går i gang med regnskab. Nanna og Per tager kontakt til DIF og DGI ift. betaling af tidligere frigivne puljemidler. Lars følger op på legeplads-vedligeholdelse. Vi kommer til at foreslå kontingentstigning på generalforsamling for at sikre en fornuftig drift.
Punkt 2 – Krav til Søren?
Søren har ikke svaret på vores seneste henvendelse. Vi har stadig ubesvarede spørgsmål på grund af infrarød sauna, romaskine, for mange mærkelige bilag, uklarhed om DIF-midler, musikbetaling, lån uden bilag til Bryghus.
Punkt 3 – Orientering om møde med Havnefoged og lokalråd
Lars og Per har haft møde med havnefoged og lokalråd og Havnsø Havbad. Per foreslår et nyt møde med Havnefoged og Regitze ift. samarbejde. Vi har indhentet ekstra uvildig vurdering fra ekstern skatteekspert ift. alle skattespørgsmål.
Punkt 4 – Orientering om afslutning på Væksthus og leje af lagerplads
Vi er blevet tilbudt 20 kvadratmeter plads i Væksthuset, og det tager vi imod. Kasper og Lars tager sig af fordeling af løsøre.
Punkt 5 – Orientering møde med Lokalrådet og mulig aftale
Vi har fået aftale på plads med lokalrådet om leje af sauna og uopsigelig aftale i 10 år.
Punkt 6 – Orientering om møde med Bryghuset – videre vej og action på at de vil have deres udstyr
Vi har holdt møde med Bryghuset og orienteret dem om, at de skylder penge til Havnsø Havnebad. Vi har pointeret over for dem, at vi ikke vil afholde flere udgifter.
Punkt 7 – Opfølgning på møde med gusmestre, herunder reglement og samarbejde
Nini og Benjamin laver regler for gusmestre på baggrund af gusmestermøde.
Punkt 8 – Projekt ”Folk snyder” – Opfølgning på kontrol
Vi har lavet forskellige stikprøvekontroller. Der har ikke været problemer. Vi skal have lavet tjek uden for gustider.
Punkt 9 – Havblik drift og udvikling faciliteter
Vi har lavet skab til højtaler.
Punkt 10 – Events og status
Ønske fra Jesper Schmidt om aftengus fra klokken 21 en enkelt fast dag – Vi skal have det med på generalsamling. Gusmestre med mange gus efterspørger om man kan refundere udlæg hvert kvartal. Nanna accepterer hvert kvartal. 24/12 og 31/12 vil Nini og Bo gerne lave gus fra 10-13, selvom det er hverdage. Nini foreslår en ordentlig førstehjælpskasse og en yogamåtte. Nini klarer førstehjælpskasse, og Bo har en ordentlig måtte.
Punkt 11 – Forberedelse af ordinær Generalforsamling 11. april klokken 14 og kommende regnskab og budget
Formandens beretning – Benjamin skriver forslag
Regnskab ud – vi afventer revisor
Indkaldelse – Benjamin skriver forslag til indkaldelse – Skal ud tre uger før
Forslag – 1) Kontingentstigning 2) Armbånd 3) Forslag fra Jesper
Dirigent – Henrik, Nini spørger
Hvem genopstiller – Alle
Punkt 12 – Evt. herunder indkomne forslag og spørgsmål fra medlemmer
Bo orienterede om et medlem, der har en politianmeldelse på sig. Vi drøftede vores position og mulighed for at hjælpe evt. forurettede.
Næste bestyrelsesmøde er onsdag den 25. marts på Væksthuset. Vi har strategiseminar 6. marts 2026. Bo booker klokken 18, bagefter holder vi møde i Skipperstræde i Holbæk.