Efter renoveringen af vestmolen har vi nu mulighed for at gentænke og optimere vores faciliteter i Havnsø Havnebad. Fra idéen om en enkel skurvogn med lejlighedsvis åbning er foreningen vokset til at være en aktiv del af livet i Havnsø – med fællesskab, gusarrangementer og vinterbadning som samlingspunkt.

Med denne succes følger også behovet for bedre faciliteter. Derfor beder vi dig – som bruger af området – om dine input:
Hvad savner du? Hvad er vigtigt? Og hvad vil gøre din oplevelse endnu bedre?

Dine svar er vigtige for, at vi kan træffe gode beslutninger sammen.