Hop i det iskolde vand, mærk vinteren direkte på egen krop og oplev den helt specielle lykkefølelse, som vinterbadning giver

Vinterbadning er over de seneste år blevet mere og mere populært hos danskerne, der i større og større antal hopper i det kolde gys.

Rådet for Større Badesikkerhed anslår, at Danmark har mere end 25.000 organiserede vinterbadere fordelt på 93 klubber. Tallet anslås dog til at være endnu højere, da mange også vinterbader uden for de populære klubber.

Janne Sødring, næstformand i Furesø Vinterbadeklub, fortæller, hvorfor vinterbadning er så specielt.

”Man får et stort ”kick” ud af at vinterbade. Man får udløst en masse endorfiner, som giver en helt speciel følelse i kroppen. Inden man går i vandet, så kan man godt tænke ”Hvorfor gør jeg dog det her?”, men når man så kommer op igen, så føler man sig helt varm og veltilpas i kroppen,” siger Janne Sødring.  

Mange steder kan man kombinere vinterbadning med saunabesøg eller andre faciliteter som badebroer og omklædningshuse, mens det sociale aspekt også spiller en stor rolle – det gør livet som vinterbader endnu sjovere.

Vinterbadning - nøgen mand
En modig vinterbader

”Selvom vi ikke har sauna hos os, så er der et stort social aspekt i at vinterbade. Man møder en masse mennesker, og alle hjælper til i klubben. Det sociale aspekt giver også lidt sig selv, eftersom man aldrig bør vinterbade alene,” fortæller Janne Sødring.

Er vinterbadning sundt for kroppen?
Bo Belhage, klinisk forskningslektor, overlæge dr. med. ved Københavns Universitet, har sammen med tre kollegaer foretaget et studie af vinterbadningens påvirkning af kroppen.

Selvom han ikke entydigt kan svare på, om man bliver sundere af at vinterbade, så viser undersøgelser, at vinterbadere har færre sygedage og generelt føler sig sundere, fortæller han til Videnskab.dk. Forskerne ved dog ikke, hvad der kommer først – er det sunde mennesker, der vinterbader eller bliver man sundere af at vinterbade?

Hvad der dog er sikkert og vist, så udløser det kolde vand en stor mængde endorfiner og adrenalin, hvilket giver kroppen en chocktilstand i kroppen, som nærmest kan gøre en “høj”.

Læs Videnskab.dk artikel om vinterbadning her

Hvordan kommer du i gang med vinterbadning?
Vinterbadning er blevet så populært i Danmark, at man nogle steder (særligt i København) skal skrive sig op på venteliste, hvis man ønsker at blive medlem af en klub

Men bare rolig! Der er massere steder, hvor du kan blive medlem, så det gælder bare om at finde din lokale klub og forhøre dig. Der er også mange vinterbaderklubber, hvor man kan komme forbi og vinterbade mod et engangsbeløb. Det kan være smart, hvis man ikke ved, hvor ofte man får badet, eller hvis man bare gerne lige vil prøve vinterbadning af.

Selvom det altid er hyggeligt at være en del af en klub, så er det ikke en nødvendighed, mener Janne Sødring.

“Man behøver ikke en klub, hvis man vil starte. Men jeg vil anbefale, at man tager en der allerede vinterbader i hånden, og tager ud sammen med dem i starten. Og så man bør aldrig bade alene,” siger Janne Sødring.

Husk sikkerheden!

Selvom det ikke kræver de store remedier at vinderbade, så er der en række sikkerhedsråd, du bør kende inden du kaster dig ud i det iskolde vand. Hvis man kommer for hurtigt ned i det kolde vand, så kan kroppen overhyperventilere og besvime, hvilket kan være til stor fare.

Husk altid vinterbade-rådene:

  • Bad aldrig alene
  • Spring aldrig på hovedet i vandet, sænk kroppen roligt ned i vandet.
  • Bad kun hvor du kan bunde.  Anbefalet vanddybde ved trappen er ca. 1,5 m
  • Bad hvor der er bro med skridsikker trappe og gelænder, så du let kan komme op af vandet. 
  • Bad ikke hvor der er understrøm.
  • Hvis der skal hugges hul i isen skal dette være min. 3 x 3 meter.
  • Der må ikke hugges flere huller ved siden af hinanden og man må aldrig forsøge at svømme ind under isen.
  • Nyis kan være meget skarp, så man skal sikre at isflager i hullet er fjernet eller at isen er ordentlig knust.
  • Vejen (broen) ned til vinterbadepladsen skal holdes is- og snefri.
X

Glemt adgangskode?

Tilmeld dig