Summertime i Havnsø 21. juli 2023 kl. 17.00-18.30
- Lyse Nætter
- What a wonderful world
- Du kom med alt det, der var dig
- Jeg er havren
- Se, det summer af sol
- Papirsklip
- Livstræet
- Nu går våren gennem Nyhavn
Pause - Den glade vandrer
- Den danske sang
- Lev dit liv, mens du har det
- Jeg drømte om atten svaner i nat
- Sommerens Ø
- Sommer, sommer og sol
- Glemmer du
- Den allersidste dans
Lyse Nætter
1.Nu kommer fuglene igen
Og lyset vælter pludselig ind
Det kommer gennem alle sprækker
Lyse nætter er tilbage.
2.Alt, hvad der rørte sig blev gemt
Da du var rejst var det så nemt
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
At pynte sig for dig
Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig
3.Nu kommer lydene igen
Og verden vælter pludselig in
Med parasoller og sandaler
Bølger maler alt i sand
4.Jeg havde huset fuld af vind
Og nye frugter båret ind
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
At pynte sig for dig
Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig
What a wonderful World
I see trees of green,
red roses too,
I see them bloom for me and you,
and I think to myself
what a wonderful world.
I see skies of blue and clouds of white,
the bright blessed day,
the dark sacred night,
and I think to myself
what a wonderful world.
The colour of the rainbow,
so pretty in the sky
are also on the faces
of people goin’ by,
I see friends shakin’ hands,
sayin’ “how do you do!”
They’re really sayin’
“I love you,”
I hear babies cry,
I watch them grow.
They’ll learn much more
than I’ll ever know
and I think to myself
what a wonderful world.
Yes, I think to myself
what a wonderful world.
Du kom med alt det, der var dig
1.Du kom med alt det der var dig
Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!
2.Jeg stormede ud og købte øl
ja, vinterens gamle, stive føl
for ud på grønne enge
og du blev varm og lys og fuld
og håret var det pure guld
som solen – skjult for længe.
3.Og blomster åbnede sig og så
at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde
Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod
så smuk, jeg måtte græde.
4.Vorherre selv bød ind til fest
og kyssede hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:
5.At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det der smerter,
og kærligheden er og blir
og hvad end hele verden si’r,
så har den vore hjerter.
Jeg er havren
1.Jeg er havren, jeg har bjælder på,
mer’ en tyve tror jeg på hvert strå.
Bonden kalder dem for mine fold.
Gud velsigne ham den bondeknold.
2.Jeg blev sået, mens glade lærker sang
over grønne banker dagen lang;
himlen brumled dybt sin melodi,
og et rylefløjt gled ind deri.
3.Mens i dug jeg groede fod for fod,
groede sangen sammen med min rod;
den, som ydmyg lægger øret til,
hører lærkens triller i mit spil.
4.Det kan kolde hjerner ej forstå :
Jeg er lærkesangen på et strå,
livets rytme dybt i sommerdræ,
mer’ end gumlekost for øg og fæ.
5.Jeg er ven med dug og grødevejr,
ven med landets lyse bøgetræer,
ven med al den danske sæd, som gror og
øst for hav som vest for sund og fjord.
6.Jeg får solens sidste lange blink,
før den dukker ned bag gullig blink,
og når aftenklokken ringer fred,
står jeg på min tå og ringler med.
7.Jeg skal ringle barnet til dets seng,
ringle tågen op af sump og eng,
ringle freden over hjemmet ind,
ringle bønnen frem i fromme sind.
8.Jeg er havren, mine bjælder går
over lyse vange år for år,
ringler om, hvor sang og kærve gror
herligt sammen på den danske jord.
Se det summer af sol
1.Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv:
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli’r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli’r voks i mit bryst.
2.Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o, de stiger
med min sjæl over solskyens rand,
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!
Papirsklip
1.Når nu min verden bliver kold og forladt
Finder jeg trøst i min kæreste skat
Klipper motiver med drømme og saks
Papirsilhouetter af den fineste slags
2.Her er et af min far og min mor
De som gav mig til denne jord
Kærlige kys og en duft af jasmin
Altid solskin og sødeste min
Livet er langt, lykken er kort
Salig er den, der tør give det bort
3.Her er et af min bedste ven
Utallige klip går igen og igen
Et aldrig færdigt eller fuldendt motiv
Sort silhouet af kvinden i mit liv
Livet er langt, lykken er kort
Salig er den, der tør give det bort
Domine et sanctus
Domine et sanctus
Domine et sanctus
Domine et sanctus
Domine et sanctus
Domine et sanctus
4.Når nu min verden bliver kold og forladt
Finder jeg trøst i min kæreste skat
Klipper motiver med drømme og saks
Papirsilhouetter af den fineste slags
Livet er langt, lykken er kort
Salig er den, der tør give det bort
Livet er langt, lykken er kort
Salig er den, der tør give det bort
Livstræet
1.Der er så meget, der kan trykke,
gøre dagen trist og grå.
Se de folk, der uden lykke
bare går og går i stå.
Lad dem lege i livstræets krone
Lad dem føle, at livet er stort
lad dem skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.
2.Der er så meget uden varme,
uden ånd og uden liv.
Folk bliver fattige or arme,
tænker kun på tidsfordriv.
Lad dem lege…
3.Der er så mange uden venner,
uden kærlighed og kys,
Folk, som ingen andre kender
hvor mon de skal finde lys?
Lad dem lege…
4.Der er så hård en kamp om magten,
alle kæmper for sig selv.
Er der ingen, der har sagt dem,
at de slår sig selv ihjel?
Lad dem lege…
5.Der er så mange, der er slaver,
lænket fast til job og tid –
hvorfor bruges vores gaver
uden tanke, uden vid?
Lad os lege i livstræets krone
Lad os føle, at livet er stort
lad os skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.
Nu går våren gennem Nyhavn
1.Nu går våren gennem Nyhavn fra Shanghai og til Kahyt,
nu har solens gule unger i hver skimlet regnvejrspyt.
Alle havnens søde piger drikker forårsguden til.
Vi har øl i stride strømme, vi har sang og banjospil.
2.Se, en fugl har bygget rede her ved Sørens brede bryst,
blot en lille lommelærke, men hvor kvidre den med lyst.
Sæt dig her ved Sørens side, hvis du ikke har kredit,
køb du kuns din flade kaffe, jeg skal fylde den med sprit.
3.Hvad er vinterens golde glæder imod vårens kåde leg?
Jeg vil elske hundred’ piger, jeg skal gemme en til dig,
men når bæverdingen lukker, vil vi glide to og to,
går jeg ad en hønsestige til Katinkas kyske bo.
4.Hun kan ordne Søren Bramfri uden vals og store ord,
hun kan glatte pandens rynker, hun kan tømme lommens foer.
Og hver gang jeg slår på tæven, kan hun tæmme min fysik
med en lille tjat på kinden og en ekstra giggernik.
5.Kom med min søde Nyhavns-pige, lad mig elske dig i nat.
Se, en simpel hønsestige har til himlens dør jeg sat.
Jeg kan sprænge alle skranker, jeg kan bryde alle bånde,
men i aften bli’r jeg stille, blot du tar min store hånd.
Den glade vandrer
1.Den glade vandrer kaldes jeg,
for sorgløs er min færd.
Den endeløse landevej
den står mit hjerte nær.
Falderi faldera faldera,
falde ha ha ha ha ha ha
falderi faldera,
den står mit hjerte nær.
2.Den varme sol den er min ven,
og regnen er min bror.
Naturen, å, jeg elsker den.
Alverden er min mor.
Falderi. . . . .
alverden er min mor.
3.Jeg kalder skovens dyr ved navn,
og alle kender mig. .
Jeg ta’r dem varsomt i min favn
– og ondskab kendes ej.
Falderi . . . . .
– og ondskab kendes ej.
4.Jeg hviler mig i grøftens græs,
og kender ej til skam.
Når bonden kører med sit læs,
så vinker jeg til ham.
Falderi. . . . .
så vinker jeg til ham.
5.Den glade vandrer kaldes jeg,
for godt er mit humør.
Vorherre, giv mig lov at gå
på vejen, til jeg dør.
Falderi . . . . .
på vejen, til jeg dør.
Den danske sang er en ung blond pige
1.Den danske sang er en ung blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang, når den dybest klinger,
har klang af klokke af sværd og skjold.
Imod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold.
2.Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde om,
hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål,
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes,
det flammer hedest i bjarkemål.
3.Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergale,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad.
Fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.
Fuglene letter mod vinden
1.Lev dit liv mens du har det
Lev det i stilhed og storm
Se, fuglene letter mod vinden.
I modvind ta’r livet sin form
1.Forlæns lever vi livet
Baglæns forstår vi en gang
Det som vil snære og tynge
det løsner sig ofte i sang
Lev dit liv mens du har det
Lev det i stilhed og storm
Se, fuglene letter mod vinden.
I modvind ta’r livet sin form
2.Sange om sandfyldte strande
sange om vidder og luft
sange om blånende bølger
og sange om havsaltet duft
Lev dit liv mens du har det
Lev det i stilhed og storm
Se, fuglene letter mod vinden.
I modvind ta’r livet sin form
3.Sange om alt det der farver
et havliv i landet med blæst
former det liv, som bli’r hærdet
i vinden fra hjørnet i vest
Lev dit liv mens du har det
Lev det i stilhed og storm
Se, fuglene letter mod vinden.
I modvind ta’r livet sin form
4.Havlivet har sine drømme
de næres af saltluft og vand
de strækker sig mod horisonten
og rækker mod kimningens land
Lev dit liv mens du har det
Lev det i stilhed og storm
Se, fuglene letter mod vinden.
I modvind ta’r livet sin form
Visen om de atten svaner
1.Jeg drømte om atten svaner i nat
og såmænd også lidt om dig.
Og du bad mig om atten kys i min drøm,
og jeg gad ikke sige nej.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide
hvis jeg bare var vågnet, da jeg drømte du kom,
så du intet fik bedt mig om.
2.Jag had’ set dig en gang fra vindu’t i går,
men du så ikke mig, min ven.
Jo, du kom _kam forbi mit vindu’ i går,
men forsvandt så, gud ved hvorhen.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg havde slå’t vinduet op en-to-tre,
og du så, der var en at se.
3.Og min drøm nu i dag, den regner det i,
så jeg gir dig min paraply.
Under den er du tryg, i læ og i ly
for hver eneste utæt sky.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg blot lod det regne, så du stod der konfus
lisså våd som en druknet mus.
4.Men jeg drømte om atten svaner i nat,
og såmænd også lidt om dig,
og du bad mig om atten kys i min drøm,
og jeg gad ikke sige nej.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg bare var vågnet, da jeg drømte du kom,
så du intet fik bedt mig om.
Sommerens Ø
1.Hvergang en sommer igen kommer dragende,
dvælende, farende hen,
er det som kom man i dybet af dagene
hjem til sin hjemegn igen.
2.Ude i verden, hvor jorden og himlene
skifter i ukendte skær,
længes man ind i sit øriges svimlende
verden af lunerigt vejr.
3.Åh, at forundes at komme på luftene,
let som et løvetandsfrø
ned i det syngende, solede, duftende
græs på en sommergrøn ø.
4.Her er man hjemme, hvor strømmen og vindene,
solen og skyerne går,
midt i det nu, som er selve den rindende
tråd mellem aldre og år.
5.Her mellem havet og himlen og stenene
nynner en langelig sang,
samlende alt, som har været, forenende
alt som skal være engang.
6.Stranden, den stride, bestormet af vandene,
lægger sin vandrende ring
lukkende rundt om de varige, standende,
enkle og evige ting.
7.Tavse, mens druehyld løfter mod rummene
sommerens glødende bær,
glider vi ind i den syngende, summende,
susende sommer og er.
Sommer, sommer og sol
Sommer, sommer og sol.
Havet og blæsten og duft af kaprifol.
Sommer, sommer og sol.
En himmel så blå som viol.
1.Når alting bli’r for kedelig,
eller dagen bli’r for grå.
Så bruger jeg min lille hem’lighed.
En tosset lille remse jeg har hittet på,
som handler om det bedste jeg ved.
Sommer, sommer og sol.
Havet og blæsten og duft af kaprifol.
Sommer, sommer og sol.
En himmel så blå som viol.
2.Om morgen’ når jeg vågner
og går hen og kikker ud,
så kan det ske at regnen øser ned.
Så smiler jeg og nynner glad en melodi,
som handler om det bedste jeg ved.
Sommer, sommer og sol.
Havet og blæsten og duft af kaprifol.
Sommer, sommer og sol.
En himmel så blå som viol.
3.Når vintermørket sænker sig,
og alt er gråt i gråt.
Så smiler jeg trods alt, fordi jeg ved.
Det hjælper med en remse med banale små ord,
som handler om det bedste jeg ved.
Sommer, sommer og sol.
Havet og blæsten og duft af kaprifol.
Sommer, sommer og sol.
En himmel så blå som viol.
Sommer, sommer og sol.
Havet og blæsten og duft af kaprifol.
Sommer, sommer og sol.
En himmel så blå som viol.
Glemmer du, så husker jeg alt
Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
Alting brast, men det gør heller ikke spor
Minderne har jeg da lov at ha’
Dem kan du aldrig, nej aldrig ta’
Husker du – de tanker som os sammen bandt?
Husker du – de glæder, som vi sammen fandt?
Hver en dag, og hver en time har jeg talt
Glemmer du, så husker jeg – alt
Livet er et kort sekund
et med både godt og ondt
Tror man, eller håber man, så skuffes man
Livets viser drejer sig, man mødes, og skilles
Først en lys og dejlig leg
Ak, så går man hver sin vej
Jeg er gået fra dig du, skønt jeg holder af dig, du
Derfor siger jeg til dig:
Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
Alting brast, men det gør heller ikke spor
Minderne har jeg da lov at ha’
Dem kan du aldrig, nej aldrig ta’
Husker du – de glæder, som vi sammen fandt?
Husker du – de tanker som os sammen bandt?
Hver en dag, og hver en time har jeg talt
Glemmer du, så husker jeg – alt
Den allersidste dans
Altid vil jeg mindes denne aften,
altid vil jeg huske denne dans.
Tåren i dit blik, smilet om din mund,
ja altid vil jeg mindes denne stund
Den allersidste dans før vi går hjem,
før solen og en ny dag bryder frem.
Endnu er du mig nær, – endnu er natten vor, –
og yndig er den sidste vals, før vi går.
Et møde med din mund før vi går hjem,
det ønsker jeg mig kun, før vi går hjem.
En aften er forbi, nu hvisker jeg godnat
og kysser dig på gensyn, du! –
Jeg har aldrig følt himlen så nær som nu.